Dans

Danselinjen er ny linje fra skoleåret 2016-2017

På danselinjen får du mulighed for at supplere gymnastikken, videreudvikle dig som danser og udfordre dig inden for linjens hovedgenrer: moderne dans, hiphop og house – uanset hvilke erfaringer du har, når du starter på skolen! Hver af stilarterne har deres undergenre, og du vil i løbet af året blive præsenteret for eksempelvis wacking, floorwork og improvisation.

Som danser er kroppen dit værktøj, hvilket betyder, at en god grundfysik er vigtig. Derfor vil du blive styrket teknisk og kreativt som danser. Igennem året arbejdes der på linjen med forskellige danseprojekter, der vil øge dine evner inden for musikalitet, samarbejde, skabelse af egne koreografier og dét at stå foran et publikum og gi’ alt, hvad man har – både på og uden for skolen.
Dans kan udtrykkes og opleves i mange sammenhænge – blandt andet i form af scenekunst. Her har skolen en stor fordel ved at ligge tæt på Danmarks kulturhøjborg – København.

Det forventes, at du har åbenhed, gåpåmod og engagement – men så kan du også glæde dig til dansetimer med masser af sved, musik, fokus og energi!

default
Post Written by