Grand Prix, fokusfag

Grand Prix på Gymnastikefterskolen Stevns  

Fokusfaget Grand Prix er din mulighed for at komme i konkurrence med rytmisk gymnastik. Grand Prix som gymnastikform er meget feminin, blød og æstetisk. Man konkurrerer som hold i serier, der kan være både med og uden håndredskab. Vi arbejder for at dygtiggøre dig som gymnast og nørder teknik, smidighed, afsæt, balancer, piruetter og spring. Derudover vil du på holdet arbejde med indlæring af koreografi, arbejde med udtryk og finesser og præcision.
Du kan glæde dig til en kvalitetsfyldte træninger med masser af udfordringer. Vi forventer du er en teamplayer, som har lyst at knokle igennem og har et stort engagement og gå på mod. Så lover vi masser af holdånd, hygge, glitter, glimmer og flotte koreografier. Du og holdet vil få de bedste forudsætninger for at få en god oplevelse med at gå i konkurrence.
Vi deltager som skole hvert år i efterskole DM i rytmisk gymnastik med et eller flere hold. Alt efter niveau deltager vores hold også ved andre konkurrencer som f.eks Easter Cup i greve.
Hvis du vælger Grand Prix som fokusfag kan der komme udgifter til køb af dragter/kjoler, hvis holdet ønsker deres egen.
*NB: Vælger du GP som fokusfag skal du være indstillet på at deltager i begge perioder (før og efter jul) da det kræver meget træning sammen som hold for at kunne gå i konkurrence i foråret

default
Post Written by