TeamGym
TeamGym-linjen på Gymnastikefterskolen Stevns.
Til alle TeamGym-træninger sigter vi efter at skabe god stemning og gode oplevelser for den enkelte såvel som holdet. Vi sætter rammerne for, at fællesskab og holdånd er i centrum, og den enkelte elev kan øge nysgerrigheden og egen udvikling indenfor TeamGym.
Linjefaget TeamGym er målrettet deltagelse i Efterskole DM, hvor vi gennem mange år har ligget i toppen af de danske efterskoler. Vores målsætning for Efterskole DM er at stille de stærkeste hold og gå efter de bedst mulige placeringer, hvilket kræver noget af dig!
Hvis du vælger TeamGym på Stevns, vil du blive udfordret på det fysiske og mentale plan, hvor vi fokuserer på ’den hele gymnast’ og tilbyder:
• Spring: teknikoptimering og de hele spring på bane og trampet, progression tilpasset den enkeltes niveau, stil vs. sværhed, m.m.
• Rytme: udtryk, ensartethed, momenter, m.m.
• Fysisk træning: smidighed, styrke og kondition
• Personlig udvikling: begrænsninger og overbevisninger
• Testkonkurrencer med andre efterskoler
• Samarbejde med klubhold og landshold
Vi forventer, at du er indstillet på at dygtiggøre dig inden for alle tre discipliner (rytme, bane og trampet), og du deltager med engagement og gå-på-mod, tør lave fejl og rykke grænser. For at ovenstående kan realiseres, har vi også nogle forventninger til dig, som vælger TeamGym-linjen:
• Holdånd/opbakning til de andre på linjen, så vi opnår en god stemning og et godt træningsmiljø. Den enkelte er ikke bedre end hele holdet!
• At du træner, udover de fastlagte timer, på de ting, du har svært ved. F.eks. fysisk, rytmisk og momenter
• Du skal også være klar på, at der i perioder vil være ”lektier” i form af video-uploads
Underviserne på linjen er erfarne TeamGym-instruktører, der alle er aktive trænere på førende danske klubhold, gymnaster på landshold og/eller er en del af GymDanmark som dommer eller landsholdstræner.
default